Home / Workshops

rikke_tobe-9680

I mødes hver dag, løser opgaver og taler sammen. Men hvor gode er I i virkeligheden til at arbejde sammen som team? Et stærkt team kender hinandens stærke og svage sider – og ved, hvordan de i samspil skaber gode resultater. Igen og igen. På min workshop får I viden og værktøjer med hjem, der gør jer klogere på jer selv og hinanden. Den enkelte deltager vil få kortlagt sin ”spillerprofil” og blive bevidst om sin rolle i et team. Er du en forsvarspiller, angrebsspiller eller noget helt tredje? Og hvordan lærer du at forstå og spille dem omkring dig gode? Det er netop, når du og din kolleger opnår forståelse for hinanden, at I kan præstere bedre som team, arbejde mere effektivt og sætte overliggeren højere. Det kan i den grad ses på bundlinjen.

Med håndbolden under armen inviterer jeg jer nu ind på min hjemmebane, halgulvet. Alle workshops foregår i en håndboldhal og er centreret omkring håndbolden. I får sjove øvelser, timeouts, taktik og pep. Alle øvelser har til formål at flå jer ud af komfortzonen og give jer redskaber fra håndboldverdenen, som I kan tage med hjem i jeres virksomhed eller organisation.

Med fokus på begreber som performance, time outs, kampråb, attituder, ansvar etc. får I ikke bare nogle sjove timer, men lærer “hvad der virker” for jeres team. Iklædt kamptøjet skaber vi sammen et hold, der kan gå hele vejen. I bliver bevidste om, hvad der inspirerer JER til øget arbejdsglæde, sammenhold og fællesskab – der klart kan måles på bundlinien.

 

 

MINE KUNDER